Opskrifter, inspiration og smagsoplevelser

Whiskey Beef Stew

Whiskey Beef Stew

Vinter er lig med simremad, og helst så ofte jeg kan slippe afsted med det. Og til det formål er jeg nødt til at nævne mit favorit køb til køkkenet: Min Slow Cooker. Også kendt som en Crockpot ude i verdenen. I et land som Danmark hvor simremad er så elsket og hvor stegesoen har genvundet en stor del af sin popularitet de senere år, så er det mig en gåde hvorfor dette apparat aldrig har vundet frem. I rigtig mange andre lande er det lige så almindeligt som at have en blender i køkkenet.

Denne ret er lavet i min slow cooker men man kan også sagtens bare lade det simre i en god tykbundet gryde.

Ingredienser (4 personer) 1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)

Loading...

  • 500g Oksekød i tern, gerne billige udskæringer
  • 3-4 Kartofler
  • 2 Gulerødder
  • 2 Persillerødder
  • 2 Portobello svampe
  • 1 Løg
  • 3 Fed hvidløg
  • 1 Laurbærblad
  • 1 dl Jack Daniels Whiskey
  • 5 dl Okse bouillon/fond
  • Mel
  • Lidt persille til pynt
  • Salt & peber

Start med at hakke løg og hvidløg, skær kartofler, gulerødder, portobello og persillerødder ud i grove stykker.

Steg kødstykkerne et par minutter ved høj varme i en tykbundet gryde indtil de er blevet godt brunet (uden at blive helt gennemstegt). Tag dem op af gryden, tilsæt løg og hvidløg og brun dem et par minutter. Tilsæt portobellosvampene og steg videre et par minutter hvorefter kødet tilsættes igen. Drys med 2 spsk mel og få det rørt godt sammen med kød, løg og svampe så der ikke er klumper af mel. Melet må gerne lige blive brændt lidt af så mel-smagen forsvinder.

Tilsæt 2 dl Whiskey og rør det godt sammen. Lad det reducere et par minutter så en del af alkoholen fordamper. Tilsæt herefter bouillon lidt af gangen mens du rører retten sammen.

Hvis du ikke har en Slow Cooker tilsætter du blot kartofler, gulerødder, persillerødder, laurbærblad, lidt salt & peber og lader det simre ved svag varme under låg i et par timer. Husk at røre i gryden en gang i mellem og hold øje med om der er nok væde i så det ikke brænder på.

Hvis du har en Slow Cooker så hælder du det hele op i dén sammen med kartofler, gulerødder, persillerødder, laurbærblad og salt & peber. Sæt den på Low, læg låget på og lad det simre 6-8 timer.

Servér drysset med persille, evt. med grov kartoffelmos eller blot som det er.

Den helt store fordel ved at lave det i Slow Cooker er at retten bliver markant mere smagfuld og mørt som smør, samtidig med at den helt passer sig selv i timevis



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *