Opskrifter, inspiration og smagsoplevelser

Lækre skaftkoteletter på 20 minutter

Lækre skaftkoteletter på 20 minutter

En gang i mellem har man bare brug for noget der er nemt, hurtigt og billigt, men det betyder ikke at du behøver at gå på kompromis med smagen. Nedenfor finder du opskriften på rosmarinkrydret skaftkotelet med smørristede markchampignon og rødvinsglace, serveret med en let napolisalat med brocoli, edamamebønner og æblestykker – og hele retten tager kun cirka 20 minutter alt i alt.

Skaftkotelet med rosmarin, rødvinsglace og grønt

Ingredienser (1 person) 1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 4,00 out of 5)

Loading...

  • Skaftkotelet
  • Friske rosmarinkviste
  • Blandet napolisalat
  • Lidt brocoli
  • Edamamebønner (gerne fra frost – men optøet naturligvis)
  • Et æble
  • 4-5 stk champignon
  • En god sjat rødvin (ca. 1-2 glas)
  • 50 gram smør

Skyl salaten, bønnerne og skær 4-5 buketter brocoli ud. Skær æblet i mundrette stykker. Bland det i en skål.

Krydr koteletten med salt og peber og find et par pæne kviste rosmarin frem. Smelt smørret på en varm pande. Læg rosmarin og gris i panden og lad det stege 6 minutter på hver side mens du med jævne mellemrum fisker fedtstof op med en ske og hælder over koteletten. Rens og skær champignoner ud i kvarte mens den steger.

Når koteletten er færdig tager du den af panden og hælder det meste af fedtstoffet fra. Lad lidt være tilbage til svampene og rist dem heri ved god varme. Tag svampene af panden og hæld det sidste fedtstof fra. Giv panden en god sjat rødvin og lad det simre nogle minutter indtil det er reduceret til en halvtyk glace.

Anret salat og kotelet på tallerkenen, tilføj svampene og hæld glace over koteletten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *